Alt du skal vide om skærmbeskyttelse - sådan vælger du

For de fleste er vores mobil en essentiel del af hverdagen, når det gælder alt fra kommunikation og underholdning, til arbejde og planlægning. Vi har mobilen med overalt – og her er særligt glasskærmen i farezonen for ridser og revner.

Bliv klogere på forskellige typer skærmbeskyttelse og få vores tips til, hvordan du undgår dyre skærmreparationer ved at vælge den bedste beskyttelse til din skærm.

Hvad er skærmbeskyttelse?

Skærmbeskyttelse er en tynd film eller glas, der dækker telefonens skærm og beskytter mod ridser, skrammer og brud. Med skærmbeskyttelse kan du forlænge levetiden på din telefon og sikre, at skærmen forbliver i god stand.

Der findes forskellige typer skærmbeskyttelse, bl.a. fås skærmbeskyttelse som plastikfilm, hærdet glas og nano-/flydende skærmbeskyttelse.

Hvorfor er skærmbeskyttelse nødvendigt?

Sætter man tingene lidt på spidsen, er skærmen én af de absolut vigtigste elementer på en smartphone. Og en ridset eller revnet skærm kan ødelægge hele mobiloplevelsen. Det er svært at se, hvad der sker på skærmen, touch funktionen virker ikke nødvendigvis ideelt og i værste fald risikerer man at få glassplinter i fingrene.

Vores klare anbefaling er derfor altid at bruge skærmbeskyttelse på din mobil, da det:

  1. Beskytter din telefon mod ridser
    Skærmbeskyttelse beskytter din skærm mod ridser, skrammer og flænger. Hvis du f.eks. kommer til at putte din telefon i samme lomme som dine nøgler, risikerer du at ridse skærmen, hvis ikke du har skærmbeskyttelse.

  2. Absorberer stød og fald
    En anden grund til at bruge skærmbeskyttelse er for at beskytte skærmen mod stød og fald. Næsten alle telefonskærme er produceret i glas, som er sårbart overfor stød og fald fra utilsigtede tab. Skærmbeskyttelse kan absorbere en del af stødet og forhindre, at skærmen går i stykker.

  3. Bevarer telefonens værdi
    Hvis du ønsker at dine mobil skal holde længere, eller hvis du måske en gang vil sælge din telefon, så er skærmbeskyttelse en rigtig god ide. En telefon i god stand og uden ridser eller flænger i skærmen giver en højere gensalgsværdi.

Hvilken skærmbeskyttelse skal du vælge?

Der er god grund til at skærmbeskyttelse er blandt de absolut mest populære mobiltilbehør. Det er nemlig en god investering, som nemt kan spare dig en potentielt dyr og træls skærmreparation.  

Når du skal finde det bedste skærmbeskyttelse til din mobil, er der særligt 3 ting, du skal være opmærksom på:

  • Skærmstørrelse og telefonmodel
    Det er vigtigt, du vælger en skærmbeskyttelse, der er designet til din specifikke enhed. På den måde er du sikker på, at glasset / filmen dækker hele skærmen og beskytter optimalt.

  • Beskyttelsesniveau
    Det er en god ide at overveje, hvor meget beskyttelse du har brug for, når du vælger skærmbeskyttelse. Den bedste beskyttelse får du fra hærdet glas, mens plastikfilm er et billigere alternativ, der bl.a. beskytter mod ridser fra skarpe genstande.

  • Pris
    Pris kan være en vigtig faktor for kvaliteten af skærmbeskyttelse. Billigere plastikfilm beskytter måske ikke din telefon lige så godt som dyrere alternativer. Det kan derfor sagtens være værd at investere i en dyrere skærmbeskyttelse for at sikre, at din telefon den bedst mulige beskyttelse.
Se alt skærmbeskyttelse

Typer af skærmbeskyttelse

Der findes et stort udvalg af skærmbeskyttelse. De to mest populære former for skærmbeskyttelse er hærdet glas og plastikfilm. Der findes også flydende nano-skærmbeskyttelse, som er en mere omfattende – og dermed mindre populær – løsning.

Plastikfilm

Plastikfilm er tyndt, let og fleksibelt. Det er derfor nemmere at påsætte end glas, da det ikke knækker så nemt. Skærmfilm beskytter godt mod ridser og skrammer, men er til gengæld ikke lige så robust overfor hårde slag, som hærdet glas er.

Hærdet glas

Den anden populære løsning indenfor skærmbeskyttelse er hærdet glas. Det er mere modstandsdygtigt overfor hårde slag og ridser. Skærmbeskyttelse af hærdet glas har været igennem en hærdningsproces, hvor glasset hærdes ved hjælp af opvarmning. Det får derefter en højere brudstyrke, der gør det meget stærkere end almindeligt glas og beskyttelsesfilm.

Skærmbeskyttelse med ekstra funktioner

Udover de klassiske typer beskyttelsesglas og -film, findes der også en række forskellige skærmbeskyttelser med ekstra funktioner.

Anti-blue-light-funktion

Skærmbeskyttelse med anti-blue-light har til formål af reducere mængden af det blå lys, du bliver eksponeret for fra din mobilskærm. Flere undersøgelser peger på, at blå lys kan være skadeligt for øjnene, og at det kan forårsage en lavere søvnkvalitet og hovedpine.

Privacy-filter

Privacy-filter begrænser synsvinklen på din telefons skærm. For at man kan se, hvad der foregår på skærmen, så skal man være foran skærmen. På den måde er skærmen helt mørk for sidemakkeren. Hvis du ofte er i offentlig trafik eller arbejder med fortrolige dokumenter, så er dette filter lige noget for dig.

Anti-refleks skærmbeskyttelse

Vi kender det alle sammen. Det er sommer og solen står højt på himlen, og du kan derfor heller ikke se, hvad der foregår på din skærm. Anti-refleks er designet til at reducere det genskær, der kommer fra sollys eller kunstigt lys. På den måde har du mulighed for at bruge din telefon uden problemer, også når solen står højt på himlen.


TIL TOPPEN