Alt du skal vide om hurtig opladning

Fast Charge, Quick Charge, Power Delivery og hurtig opladning. Kært barn har mange navne. Udviklingen af den nye opladningsteknologi og de tekniske specifikationer omkring det kan være svært at finde hoved og hale i. Her forsøger vi at guide dig gennem de mest basale elementer af hurtig opladning.

Er din oplader gearet til fast charge?

Langt de fleste nyere smartphones er kompatible med hurtig opladning, men du skal være opmærksom på, om din oplader er gearet til det. Her skal du kigge efter watt, som er måleenheden for effekt. En hurtig oplader har en effekt på 18 watt eller højere. Antallet af watt er altid nævnt i titlen på vores opladere til smartphones.

Se vores udvalg af opladere

Kablet skal også understøtte hurtig opladning

Pengene på en hurtig oplader er dog spildt, hvis du ikke har et kabel, der kan levere hurtig opladning. Der er nemlig en bestemt type teknologi i kablerne, som gør det muligt at overføre nok strøm til, at telefonen oplades hurtigere. 

Derfor skal du holde øje med Power Delivery (eller PD), som er navnet på den nyeste standard inden for hurtig opladning. Kablerne er også lavet med et bestemt antal watt, de kan overføre strøm til batteriet med.

Hvis opladeren kan levere 18W, skal kablet også kunne levere 18W. Hvis kablet kun kan overføre med 5W, udnyttes opladeren altså ikke til hurtig opladning.

Det skal du gøre for at få hurtig opladning

Først og fremmest skal du tjekke specifikationerne på din telefon for at finde ud af, hvor mange watt den kan oplades med. Dernæst skal du finde ud af, hvor mange watt din oplader og kabel kan levere. Hvis du opdager, at mobilen kan oplades hurtigere, er der grobund for at kigge på vores hjemmeside.

Kablet skal levere samme watt som telefonen

Som forklaret ovenfor skal du sørge for, at kablet kan levere lige så mange watt som telefonen. Opladeren må gerne være i stand til at yde flere watt. Vores produkter kommer fra gode brands, der altid leverer god kvalitet. Det betyder, at vores opladere blandt andet selv kan regulere effekten afhængig af enheden, der oplades.

Hvis der oplades med for høj effekt i forhold til telefonen, risikerer man at beskadige batteriet. Læs mere om dette i produktbeskrivelserne. Alle kabler og opladere på MOBILCOVERS.DK er certificerede produkter, som ikke skader dine enheder.

Oplad din iPhone hurtigere end du tror

Såfremt du har en iPhone 8 eller nyere model, er den i stand til at blive opladet med hurtig opladning. Kabel og oplader beregnet til hurtig opladning følger dog ikke med i pakken fra Apple.

Igen skal du rette øjet mod Power Delivery i udvalget, hvor der er masser af valgmuligheder, når der skal vælges en hurtig oplader til iPhone. Og husk at kombiner det med et Power Delivery kabel.


    TIL TOPPEN